Du er herVandskiophold med verdenseliten

Vandskiophold med verdenseliten


Af administrator - Indsendt den 02 maj 2018

Kort før Påske drog drengene Marcus Wenzel og Max Wase fra Skanderborg Vandskiklub afsted på et to-ugers træningsophold i Florida. Her skulle drengene træne hård fra morgen til aften sammen med nogle af verdens bedste vandskiudøvere fra blandt andet Columbia, Slovakiet, Sverige, Tyskland og USA.

Hver morgen kl 07:00 blev de vækket og med søvn i øjnene og med skien under armen, troppede drengene op på bådbroen for at blive trænet af bla. den regerende verdensmester Adam Pickos i både trick og slalom hos Cory Pickos Waterski School i Santa Rosa Beach, Florida.

Det har for drengene været en oplevelse for livet at bo og træne sammen med nogle af verdenseliten inden for deres sportsgren.

Drengene har fået en masse nye tricks og læring med hjem i rygsækken, så der er lagt op til en masse ekstra træning samt nogle flotte resultater til bla. DM i den kommende sæson. Drengene er klar til at vise hvad de har fået ud af dette unikke ophold, når klubben åbner for alle vandski-interesserede søndag den 6. maj kl. 14:00 i Skanderborg Vandskiklub beliggende på Alpinavej 13 i Stilling.

Sponsorer





Upcoming