Du er her

Stor succes ved DM i vandski 2020 i Vallensbæk

Så har vi været til DM i vandski i Vallensbæk.

Klubben stillede med 8 deltagere.

Udspecificerede alle resultater kan ses på:

I special DM (aldersfordelt) deltog 9 deltagere fra Skanderborg;

Simon Wase blev nr. 3 i slalom med 2,5 bøjer på 52 km/t, men triumferede i trick og vandt sit første DM guld med 1270 points i finalen.

Mathias Kuhr var debutant og blev nr. 4 i slalom kun 2½ bøje efter Max Wase. Han kørte 5 bøjer på 49 km/t

Max Wase tog mange medaljer; hele 3 bronze. Han blev nr. 3 i slalom med 1,5 bøjer på 52 km/t, nr. 3 i trick med 1240 points i finalen og nr. 3 i hop med et finalehop på 14,8 meter. Max blev nr. 4 i den kombinerede konkurrence.

Susanne Wase blev nr. 4 i slalom med 4 bøjer på 34 km/t.

Michael Boeriis blev nr. 4 i slalom i senior 2 klassen 46-55 år med 4 bøjer på 37 km/t. I trick slog han til og vandt sit første senior DM i trick med 1340 points i finalen. Michael blev desuden en meget flot bronzemedaljevinder i den åbne klasse (open men) lørdag med 4 bøjer på 13 meter line med 58 km/t.

Bertel Berggren Schmidt var rykket op i U17 drenge klassen og genvandt sin tricktitel med 1430 points i finalen. I slalom blev han to’er med nyt pb 2,5 bøjer på 58 km/t, 18 meter line og i hop blev han ligeledes nr. 2 med 14,3 meter og i den kombinerede konkurrence blev han også nr. 2. Bertel deltog også i den åbne konkurrence for herrer lørdag og overraskede alle og blev en flot nr. 3 i trick med 1900 points i finalen. I slalom blev han nr. 17 og i hop nr. 7 og nr. 6 i den kombinerede disciplin.

Jørn Lund Jepsen deltog i senior 4 klassen (66-75 år) og blev nr. 2 med 2 bøjer på 52 km/t med 16 meter line.

Klubbens alderspræsident, Anker Juhl, vandt i senior 5 over 75 år med 3,5 bøjer på 49 km/t med 18 meter line.

Jesper Schmidt var rykket op eller ned i senior 3 klassen (56-65 år) og vandt hele 4 medaljer. 2 guld, en sølv og en bronze. I slalom måtte han nøjes med en 3. plads med 3 bøjer på 13 meter line med 55 km/t. I trick disciplinen blev han nr. 2 med 460 points i finalen. I hop vandt han med et hop på 20,2 meter i finalen. Dermed vandt han også den kombinerede konkurrence, da han var den eneste som hoppede i alders-klassen. I Open Men (den åbne herre klasse) blev Jesper nr. 18 i slalom, nr. 5 i trick n.r 5 i hop og nr. 7 i den kombinerede konkurrence.

For klubben deltog desuden Jørn Lund Jepsen som overdommer og Jesper Schmidt som dommer ved stævnet.

Fra Skanderborg deltog desuden Stig Villefrance, som sejlede båden flot og uden omløb.

Skanderborg Vandski Klub endte på en 4. plads i klubkonkurrence.

Tillykke til alle de nye danske mestre og også de andre medaljetagere.